Forfatterafgift/royalty
Ifølge Lov om Ophavsret skal der betales afgift til en forfatter, komponist, oversætter eller bearbejder, når man bruger dennes tekst og musik.
Forfatterafgift skal betales, hver gang stykket opføres!
Glemmer man at betale forfatterafgift, kan forfatteren kræve forestillingen standset eller forlange erstatning for allerede opførte forestillinger. Begge dele kan blive dyrt!
Vi har ifølge vore forfatteraftaler pligt til at forfølge opførelser uden tilladelse og betaling.
Forlagets priser på forfatterafgifter er baseret på gennemsnitlige amatørproduktioner. Såfremt der er tale om større opsætninger, f.eks. friluftspil, faste amatørscener o.lign., gælder andre honorarregler. Kontakt i disse tilfælde derfor
venligst forlaget for særlig kontrakt.
Forfatterafgift skal betales senest 8 dage inden opførelsen.
Har en forfatter/bearbejder været død i over
70 år, bortfalder afgiftspligten. Dog skal der stadig betales afgift ved nye bearbejdelser, f.eks. "Skatteøen". Her skal Sebastian stadig modtage afgift, selvom Stevenson har været død i over 70 år.