Sådan bestiller du skuespil fra Dansk Teaterforlag


Du kan bestille manuskripter fra Dansk Teaterforlag enten ved at finde stykket via søgeformularen her på hjemmesiden eller ved at ringe til os på 75 56 87 88.

Inden I beslutter jer for, hvilket stykke I vil opføre, har I mulighed for at få flere forskellige titler til gennemlæsning. Se mere nedenfor.

For skoler findes også en digital løsning med online adgang til alle stykker og opførelsesafgifter inkluderet. Læs mere på danteater.dk/digital

Leje af rollehæfter

Rollehæfterne lejes for en tidsbegrænset periode, hvorefter de returneres til os. Lejeperioden er som udgangspunkt 3 måneder, men det er muligt at tilkøbe flere måneder, hvis det ønskes.

Prisen for leje af rollehæfter varierer fra stykke til stykke. I kan altid tjekke pris og øvrige informationer for et bestemt stykke ved at finde det her på hjemmesiden via søgeformularen.

Antallet af rollehæfter i et sæt afhænger af antallet af replikhavende roller i det enkelte stykke. Hvis det ønskes, kan ekstra rollehæfter bestilles for kr. 20 pr. stk. (plus moms) i antal op til halvdelen af rollesættet. Ønskes flere end halvdelen, bestilles og faktureres for et nyt rollesæt.

Det er ikke tilladt at kopiere eller på anden måde afskrive manuskripterne.

Der må gerne skrives noter, laves markeringer osv. i rollehæfterne.


Øvrigt materiale
Hvis du bestiller en musical med original musik, medfølger automatisk noder med melodistemme og becifringer. Orkestermateriale medfølger ikke, men kan for enkelte stykker lejes særskilt. Kontakt forlaget herom.  

Der kan bestilles instrumentalindspilninger som ekstramateriale til mange af vores musicals med original musik. Hvis vi har indspilninger til et stykke, er det markeret med et CD-ikon ved beskrivelsen af stykket her på hjemmesiden.

Vi stiller som udgangspunkt indspilningerne til rådighed online via en webadresse, hvorfra musikken kan streames. Ønsker I en fysisk CD tilsendt, bedes I kontakte os.

Musicals med kendte sange (der ikke er skrevet til stykket) kan vi ikke tilbyde nodemateriale eller indspilninger til, da vi ikke har rettighederne til disse sange.


Returnering og erstatning
Alle rollehæfter og øvrigt materiale returneres efter endt brug uanset tilstand.
Bortkomne rollehæfter koster kr. 100 pr. eksemplar i erstatning.

Opførelsesafgift

Ud over leje af rollehæfter skal der betales opførelsesafgift/royalty, hver gang en forestilling opføres for et publikum, uanset om der tages entré eller ej.

Størrelsen på opførelsesafgiften varierer fra stykke til stykke. I kan altid tjekke pris og øvrige informationer for et bestemt stykke ved at finde det her på hjemmesiden via søgeformularen.

De angivne opførelsesafgifter er minimumssatser, der er gældende for langt de fleste almindelige amatøropførelser med begrænsede billetindtægter. Hvis man laver en større opsætning af en forestilling, vil royaltyen blive beregnet som en procentsats af billetindtægten. Det samme gælder for forestillinger, der er skrevet til professionelle aktører (fx Grease og Midt om natten). I de tilfælde bedes I kontakte os for præcise oplysninger om opførelsesafgifter.

Antallet af planlagte opførelser oplyses ved bestilling af rollehæfter. Hvis antallet af opførelser ændrer sig efterfølgende, så kontakt os herom. Man betaler kun opførelsesafgift for afholdte opførelser.

Gennemsyn

Inden I beslutter jer for, hvilket stykke I vil opføre, har I mulighed for at få tilsendt op til 6 forskellige titler til gennemlæsning. Det koster 60 kr. (plus moms, porto og evt. gebyr for elektronisk fakturering) uanset antallet af titler i gennemsynet.

Lejeperioden for et gennemsyn er ca. 3 uger. Alle gennemsynshæfter returneres herefter til os – også det manuskript, I evt. måtte bestille til opførelse.

Ødelagte eller bortkomne hæfter koster kr. 100 pr. eksemplar i erstatning.

Der medfølger ikke nodemateriale i gennemsyn. Kontakt os, hvis I ønsker at se nodematerialet, inden I beslutter jer for et stykke.

Øvrige leverings- og returneringsbetingelser

Alt materiale leveres med GLS.

Materialet sendes til den adresse, der oplyses ved bestilling. Hvis I bestiller via hjemmesiden, har I mulighed for at bestille levering til en pakkeshop.

Der medfølger en GLS-returlabel med porto til både gennemsyn og pakker med rollehæfter.

Returpakker kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

 

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk