Nabostrid i Nordby

Lystspil af Hanne Lynge Jensen.

Handlingen foregår i den mindre danske by Nordby, der er ikke større, end at alle kender alle, så når nye kommer til er det lige dele spændende og skræmmende.
Her er det lokale bibliotek ud over muligheden for at låne bøger og læse dagens avis også et samlingssted og lokalitet for diverse aktiviteter i aftenskoleregi fx slægtforskning. Der er kun en ansat, og det er bibliotekaren Elsa Udgård, så hun har travlt, men klarer dette i et adstadigt tempo. Hun er nemlig indbegrebet af en meget rigtig og meget litterær bibliotekar, der ind til nu primært har levet livet i bøgernes verden

På Nordgaden 10-12, på en dobbelt matrikel, bor Hr. og Fru overgartner Olsen omgivet af en have så smuk, at dansk haveselskab arrangerer busture dertil. På Nordgaden 14 er en skattet 102-årig medborger netop gået bort og huset er nu solgt til Therese Drejer, der lige er flyttet ind. Hun har sin helt egne facon, og er dermed en brik, der ikke lige passer ind i byens puslespil. Havearbejde har på ingen måde hendes interesse. Det har til gengæld gedehold og vikingetid med alt hvad der til hører af jordovne, sværddueller, bål og svedhytter. Og inden længe er en nabostrid i gang, som involverer hele byen.

I byen, på Nordgaden 11, bor Ulla Rask, som driver minimarkedet ”Nord-køb” sammen med sin mand Max, i daglig tale Mini-Max. I længere nede af gaden i henholdsvis nr. 7 og 9 bor anlægsgartner Oscar Sørensen og oversygeplejerske frk. Alma Krenz, der ligesom bibliotekaren er ret belæst og har interesse i særligt nyere historie.

På meget kort tid impliceres alle mere eller mindre i nabostriden, der viser sig værre end først antaget. Alle bliver også del af løsningen i sidste ende, dog særligt bibliotekaren Elsa, der på et afgørende tidspunkt finder sit sande jeg.


Nabostrid i Nordby
Alder : Voksne
Akter : 1
Varighed : 60 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 12
Herrer : 2
Damer : 5
Bipersoner : Ja

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk