Et kongeligt besøg

Farce af Henning Lindberg.

Redaktøren på Folketidende, Helga Hermansen, har problemer med avisen. Økonomien er stram, trykkerimaskinerne er forældede, og kommunen stiller krav. Lettere er det ikke, da avisens faste journalist, Lizzy Toft, ikke er den mest kvikke, praktikanten Mai Hansen-Hansen ikke er samarbejdsvillig, og rengøringsassistenten Jytte Blume er lidt for farverig.
Da ankommer borgmester Carina Lydolph Madsen til Folketidende for at fortælle, at nu sletter man det kommunale tilskud. Det ser sort ud. Meget sort.
Men måske er der håb! Den lokale greve Ditlev Ahltorph møder op på avisen sammen med fru Ebba Hansen-Hansen, der er formand for de fleste foreninger i byen. Greven venter kongeligt besøg. Prinsessen vil holde weekend hos greven. Der skal derfor sammensættes et program for prinsessens besøg i byen. Prinsessen har selv bedt om at se Folketidende. Nu vender borgmesteren på en tallerken. Alle sejl bliver sat, og alt skal lykkes.
Dagen for prinsessens besøg nås. Det er få minutter til, at døren går op, og prinsessen træder ind. Og så indtræder alle de ulykker, der kan ske.
Efter besøget er det regnskabets time. Borgmesteren raser og kræver, at et ansvar skal placeres. Det bliver imidlertid en anden afslutning på dagen, end borgmesteren havde forventet.

Et kongeligt besøg
Alder : Voksne
Akter : 2
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 10
Herrer : 1
Damer : 6

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk