Suleima og skruefabrikken
Farce
af Maria Ohrt-Nissen.
Suleima er flygtning fra Iran. Hun er ansat som billig arbejdskraft i huset hos fabrikantfamilien Thorbjørn og Oda Bjørnstjerne. Thorbjørn driver en fabrik, der fabrikerer skibsskruer, men i realiteten er det sønnen Henning, der gør arbejdet. Til fru Odas slet skjulte utilfredshed. Hun tror ikke Henning over en dørtærskel – og det gør hun ret i. Henning har været på forretningsrejse til bl.a. Brasilien, hvor han har mødt en oliemilliardær, som lever det søde liv med penge og en lækker dame. Det vil Henning også. Han er så inderlig træt af arbejdet med fabrikken, og han er derfor gået i gang med at tømme fabrikken for penge, så han kan stikke af med bagerens lækre dulle af en bagerjomfru. Langt væk fra hustruen Helene, som egentlig kun er god til at bruge penge – og til at lave dokumentfalsk. Det kommer Suleima for øre, og sammen med fabrikkens fællestillidsmand, Arne Hansen, planlægger hun et frontalangreb mod Hennings planer. Arne Hansen skal give den som en oliesheik, der skal købe fabrikken med penge, han ikke har, og et par lystige scener udspiller sig med engelsk-dansk-persisk i en stor pærevælling, inden humbugmageren Henning – med Helenes ufrivillige hjælp – afsløres, og han må tage sin velfortjente straf.
Suleima og skruefabrikken
|
Alder : |
Voksne
|
Akter : |
3 |
Varighed : |
90 min. |
Musik : |
Intet |
Dekorationer : |
1 |
Antal bøger: |
10 |
Herrer : |
3 |
Damer : |
3 |
Pris
Lejepris : |
700 kr. |
(ekskl. moms) |
Forfatterafgift : |
600 kr. pr. opførelse |
(ikke momspligtig) |
Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.
|
|
|