Når tæppet går fra

Lystspil af Lone Bindslev.

Handlingen foregår sidst i 50´erne i et borgerligt hjem i Skagen, hvor Albert Johnsen lever i fuld fordragelighed med sin kone Esther, deres to børn Lisbeth og Amalie på henholdsvis 25 og 14 år og tjenestefolkene, butleren Oscar og stuepigen Josefine. Hvad Esther imidlertid ikke ved er, at Albert de sidste fem år har haft en elskerinde, Elvira Madsen, og at Åge Lorentzen, som er Alberts forhenværende kollega, har siddet i fængsel i 3 år for bedrageri, som ikke han, men Albert er skyld i. Da Åge Lorentzen pludselig dukker op fra fortiden og truer med at afsløre Albert og alle hans eskapader, og da to kvinder, der begge påstår de hedder Elvira Madsen, også dukker op, er det mere, end Albert kan kapere. Derfor bliver både Oscar, Josefine og Lorentzens afløser, Elmer Hansen, involveret for at hjælpe ham ud af kniben. Alberts ældste datter, Lisbeth, tror, at hendes far har brugt for mange penge til velgørende formål uden hendes mors vidende, og hun prøver også at hjælpe ham ved at bilde sine forældre ind, at hun er kæreste med Herman, som er søn af direktøren hos Gajhede & Thorsen og selvfølgelig af den grund er enearving til mange millioner. Men er Herman nu Herman? Hvem er Elvira og Elvira? Går Alberts penge nu også til velgørende formål? Er Esther virkelig uvidende om sin mands elskerinde? Og hvilken rolle spiller Lorentzen, når det kommer til stykket?

Når tæppet går fra
Alder : Voksne
Akter : 2
Varighed : 120 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger: 14
Herrer : 5
Damer : 6

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk