Glædelig jul, fru Møller
Julekomedie
af Henning Lindberg.
Den pensionerede skuespillerinde fru Møller skal se frem til en stille juleaften sammen med sin gamle påklæderske, Emilie. Da får fru Møller den gode idé at invitere alle lejerne i hendes byejendom til juleaften. Den idé er Emilie absolut ikke med på, for det er hende, der skal bage, lave mad, pynte op til jul og meget mere. Invitationerne udsendes. Men en efter en melder lejerne afbud. Landsretssagføreren Theresa Roft-Mosenhoff skal til fin juleaften i Gl. Holte, Lorenzo Andersen skal passe sin fine italienske restaurant, Jutta Hansen skal slet ikke holde juleaften, for hun skal lave regnskab, og så videre. Lillejuleaften sætter det ind med et voldsomt snevejr, som udvikler sig time for time. DSB aflyser, Storebæltsbroen lukker, og politiet fraråder enhver udkørsel. Nu må alle fru Møllers lejere fejre jul derhjemme. Men de husker fru Møllers invitation, så pludselig har Emilie og fru Møller kun få timer til at stable en juleaften på benene. Hvorfra får man et juletræ midt i en snestorm? Eller hvad med juleanden, når slagteren har lukket? For slet ikke at tale om gaverne! Alle kaster sig ud i at hjælpe på hver sin egen måde. Da julen ringes ind, kan fru Møller lukke dørene op for en særlig juleaften. En juleaften, som ingen nogensinde kommer til at glemme. Dette er en helt anderledes julekomedie end de traditionelle, og dog kan man ikke nægte, at både ”Nøddebo Præstegård” og ”Den Gamle Jul” sætter sine spor i forestillingen.
Glædelig jul, fru Møller
|
Alder : |
Voksne
|
Akter : |
3 |
Varighed : |
120 min. |
Musik : |
Intet |
Dekorationer : |
1 |
Antal bøger: |
11 |
Herrer : |
2 |
Damer : |
6 |
Pris
Lejepris : |
700 kr. |
(ekskl. moms) |
Forfatterafgift : |
550 kr. pr. opførelse |
(ikke momspligtig) |
Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.
|
|
|