Bendixen på banen igen

Farce af Thomas K. Erbs.

Vi skal nok engang hilse på de glade amatører, som sidste år med større eller mindre tålmod forsøgte at spille stykket ”Andersen på Klods”. Det endte i den rene katastrofe og sendte forfatteren og instruktøren, byens lettere hovne skoleinspektør, Bjarne Bendixen, til tælling. Efter et længere rekreationsophold på en mindre åben klinik er han dog med fornyet iver tilbage på banen med den fikse idé, at der denne sæson skal spilles lokalrevy. Igen er der mulighed for skuespil i skuespillet, og foruden Bjarne Bendixen er der gensyn med de sjove karakterroller i den enfoldige og altid chokoladespisende Erna, den noget ubehjælpsomme regissør Clausen, der løbende undervejs er i skarp duel med scenens umedgørlige tæppe, som han forsøger at få has på med sin hjemmelavede fjernfuldautomatiskbetjente tæppetræksanordning, den konstant kværulerende syerske Bente Bygballe, den ikke helt appelsinfrie sufflør Oluf og den sukkersøde skuespillerinde frk. Augenblau.
Endelig hjælper Olufs bror Uffe til med at få løjerne til svinge endnu mere, end de allerede gynger.
Stykket er skrevet som en selvstændig efterfølger til farcen ”Andersen på Klods” af Knud Erik Meyer Ibsen, men den mere seriøse bagtanke er også at give publikum et karikeret billede af, hvordan livet kan være i en amatørtrup - ja, og som man vil opleve det, kan det jo i sig selv være ganske morsomt.

Bendixen på banen igen
Alder : Voksne
Akter : 5
Varighed : 120 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 2
Antal bøger : 15
Herrer : 4
Damer : 3

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 660 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk