Ståhej på hotellet

Farce af Henning Lindberg og Andreas Munk.

Kan I lide ”Halløj på badehotellet” med John Cleese, vil I kunne lide denne komedie. Handlingen udspiller på et tre... øh, måske tostjernede Madsens Hotel i nutiden. Madsen selv er en klodsmajor uden lige, han kommer hele tiden galt af sted, desuden er der Michael, som er ansat som receptionist, tjener, altmuligmand og kok, og til slut Gladys, som er rengøringsassistent.
Dette begynder som en helt almindelig sommerdag på Madsens hotel. Der kommer nye kunder: Myrna Gretzmann, som er en meget fin dame, Jørn Dahl, ejer af Tranbjerg Fashion sammen med sin model Jeanette, Lilly Byskov, Herluf Bøgely, som er en distræt professor. Og til slut dukker to mistænkelige personer op, Harry Frimt og Tom Buttercliff. Hele historien kædes sammen af Louise, som er avisbud og forelsket i Michael.
Efter at Tom og Harry dukker op, sker der mange mærkelige ting i byen og på hotellet. Banken røves, og der forsvinder både punge, penge og vin fra hotellet, men alt bliver tilsyneladende opklaret af Lilly Byskov, som påstår at være en kriminalbetjent under cover.

Ståhej på hotellet
Alder : Voksne
Varighed : 120 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 17
Herrer : 6
Damer : 8

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk