En skør sommernatsdrøm

Farce af Marianne Hesselholt.

Vi befinder os i 30´erne. Det er krisetider for Ålum Dilettant, og instruktøren, frk. Saks, har besluttet sig for at forgribe sig på en af klassikerne: En skærsommernatsdrøm. Aktørerne er modvillige - de har mistet gnisten og har nok i deres egne intriger og bekymringer.
Frk. Saks henlægger prøverne til den lokale skov ved nattetide, og nu må samtlige aktører på meditationstur på egen hånd. Og her starter skærmydslerne på forhånd, for i skoven hersker elverfolket. Og selv i elverkredse kan det knirke lidt i de ægteskabelige kroge; Mosekonen vil forbyde Å-manden at se sine 3 uægte døtre, elverpigerne, som til gengæld lader en del tilbage at ønske, for de ser for meget TV. Og da skoven pludselig befolkes af mennesker, er der lagt op til en rask lille flirt.
Gamle Thorvald og frk. Saks får deres sag for. Mosekonens temmelig aromatiske bryg falder i de forkerte næser, og stykkets førsteelsker er tæt på at blive danset til døde inden hanegal. Bliver den traditionsrige dilettantforestilling nogensinde den samme igen?

En skør sommernatsdrøm
Alder : Voksne
Akter : 5
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger: 15
Herrer : 4
Damer : 7

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk