Arv & Gæld

Farce af Tommy Bergenstoff.

Den gamle baronesse bor alene på godset med sit husfaktotum Olga, som sandt for dyden ikke er nogen skønhedsåbenbaring.
Frk. Svendsen er den, der laver arbejdet. En gennemreel pige, som er kæreste med fodermesteren, Per. To gange om året kommer familien på besøg, sådan nærmest for at kontrollere helbredstilstanden og for at vurdere muligheden for en snarlig arv. Og den har de allesammen brug for. En datter, oberstinden, er en påtaget hypokonder, som herser med sin mand, obersten – en rigtig tøffelhelt, lige til det virkelig gælder!
En anden datter har giftet sig med en plattenslager, Karl Smart, der lever med det ene ben i Vridsløselille. Deres datter, evighedsstudenten, er mest til læder, lettjente penge og motorcykler. Sønnen har aldrig lavet dagens gerning og har i alle årene levet på nas hos moderen. Og nu vil baronessen prøve familiekærligheden af. Hun lægger sig på skrømt til at dø, og så ta’r løjerne fat. Den ene er mere grisk end den anden, men naturligvis afsløres falskheden og baronessen ”vågner til nyt liv”. Hun testamenterer det hele til det trofaste tjenestepar og tilbyder sønnens medbragte ”escortpige” at rejse med Jorden rundt – for hun er trods alt ærlig.
Kedeligt bliver det ikke for hverken skuespillere eller publikum, når et festfyrværkeri af originale personer udfolder sig på scenen. Både i sprog og påklædning er der rige muligheder for at give publikum en sund latter.

Arv & Gæld
Alder : Voksne
Akter : 3
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 15
Herrer : 5
Damer : 7

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk