Mord ombord - en sag for Max Danger

Musicalkomedie af Niels Pagh Christensen.

Året er 1946. Privatdetektiven Max Danger og hans makker L.A. Kaj bliver hyret af Baron von Taine til at finde familiens kidnappede hund, Bella Chow Chow. Hurtigt får de opsnappet, at bagmanden er Dr. Inkognito - forbryderhjernen, der har stået bag mange af de sidste ti års ulykker: skibsforlis, mord, kidnapninger, flere tysktimer på skoleskemaet.
Dr. Inkognito vil sælge Bella Chow Chows halsbånd til den tyske opfinder Konrad Suze, der skal bruge diamanten deri til at bygge verdens første computer.

Udvekslingen mellem Dr. Inkognito og Konrad Suze bliver forpurret, og de aftaler at mødes igen på krydstogtskibet M/S Vendetta.

Max Danger og L.A. Kaj finder Bella Chow Chow og bringer hende uskadt hjem til von Taine-familien. Baron von Taine hyrer herefter Max Danger som bodyguard til deres ferie med M/S Vendetta.

Ombord på krydstogtskibet bliver kaptajnen stukket ned, forgiftet og skudt, og det er nu Max Dangers opgave at finde ud af, hvem der gjorde det.

Kom med på old school krimimusical, hvor hårdkogte detektiver, kiksede hjælpere, femmes fatales, skudvekslinger og jazzmusik blandes i en skøn forening.


Mord ombord - en sag for Max Danger
Alder : 13-15 / 10-12
Medvirkende : 25 - 33
Akter : 1
Varighed : 60 min.
Musik : Musical
Antal bøger: 36

Pris (ekskl. moms)
Lejepris : 800 kr.
Forfatterafgift : 750 kr. pr. opførelse


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Dyrehavegårdsvej 13 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk