100 måder at dø på i det vilde vesten

- Og hvordan Joe mistede sine støvler
Skolekomedie af Peter Flemming Christensen.

Joe og Janice skal stå for sikkerheden i et teaterstykke om det vilde vesten, hvilket viser sig at være noget af en prøvelse. Stykket starter i København 1870. Her bliver danskerne lokket med løfter om guld og grønne skove, hvis blot de køber envejsbilletter til det forjættede land Amerika.
Det viser sig dog, at livet på prærien i 1800-tallet er alt andet end det, der blev lovet i scene 1, for i det vilde vesten er livet præget af både barslagsmål, mangel på vand, skuddueller, indianere, klapperslanger og svindlere. Alt dette gør opgaven med at stå for sikkerheden nærmest umulig for Joe og Janice (ikke at de gør den store indsats) - og det bliver slet ikke bedre af, at Joe mister sine støvler.

”100 måder at dø på i det vilde vesten” er et humoristisk teaterstykke, der egner sig særlig godt som skolekomedie, fordi der er mange små og mellemstore roller. I stykket er desuden en stage fight-scene, en stomp-scene, en film, en rap, en dans og en afslutningssang. På denne måde kan elevernes forskellige kompetencer komme i spil.


100 måder at dø på i det vilde vesten
- Og hvordan Joe mistede sine støvler
Alder : 13-15 / 10-12
Medvirkende : 40 - 60
Akter : 1
Varighed : 50 min.
Musik : Lidt
Antal bøger: 50

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Sang
Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk