Arven og livet

Ungdomsspil af Arne Møller.

Maj på 20 år arver et hus på Frederiksberg fra sin farmor, og hun samler nogle jævnaldrende venner og bekendte til at leve i huset. Det er en gruppe unge mennesker med meget forskellige forudsætninger og syn på livet, der skal finde ud af at bo sammen i det gamle hus. Men hvad kan de bygge noget fælles på, og vil de det - eller bare bo billigt og langt hjemmefra?
Alle personer i historien er helt specielle og originale og har måske et skelet eller to i skabet: 1 kleptoman, 2 løgnhalse, 1 voldsoffer, 1 heavymusiker, 1 mors dreng, der lever på ordsprog, 1 optimist, der synger til alting og et par alkoholikere. På bænken udenfor sidder 3 drankere og 1 loppebefængt hund og kommenterer verdens gang. Det kommer der en del groteske scener ud af. Skal madpengene gå til cola og chips eller til gulerødder? Skal man kun vaske op, hvis man ”ser” opvasken? Hvor meget må man blande sig i andres problemer?
Samtidig er penthouselejligheden ovenover lejet ud til en kendis, som har gang i nogle lyssky aktiviteter. Han er kendt og populær, men medierne har ikke opdaget hans mørke sider.

Arven og livet
Alder : 16+
Medvirkende : 20 - 40
Akter : 2
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 5
Antal bøger: 25

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk