En kniv i ryggen



Overskrift i en dansk avis d. 16. januar 2010: ”15-årig knivstikker: ”Nu var det nok”. Med et knivstik satte en 15-årig pige i fredags et punktum for det, som hun beskriver som tre års mobning.” Mobning, chikane og intriger verbalt, fysisk, på mail og SMS har de sidste 10 år været det store tema blandt børn, unge – og voksne.
I EN KNIV I RYGGEN følger vi Christian, Trine, Rikke, Julie, Sofie og Emma, der har været til privatfest lørdag aften og nu er på vej hjem til Rikke for at feste videre.
De går gennem parken, hvor der ligger et gammelt slot fra 1710, der længe har ligget tomt med brædder for vinduer og døre.
På slottet bor der genfærd fra 1700-tallet, der er omkommet under tragiske omstændigheder. Deres forbandelse er, at de vil være genfærd til evig tid. For nogle af genfærdene er dette en velsignelse - for andre et helvede.
Forbandelsen kan kun hæves hvis ”to elskende, som ondsind så grusomt har skilt, finder sammen igen”. Christian har tidligere været kæreste med Trine, og nogle af genfærdene ser en mulighed for at hæve forbandelsen - blot de kan bringe de to sammen igen. Intrigerne genfærdene imellem blusser op og spejler sig i de unges mobning og jalousi.
Christian kæmper for at genvinde Trine, Julie kæmper for sin position, Sofie kæmper for at undgå mobning, og Rikke vil gerne have Christian.
En gruppe af genfærdene kæmper for at bevare status som evige genfærd og griber i desperation til den sidste udvej: at slå Christian ihjel.
En dramatisk gyserkomedie for 12 kvinder og 2 mænd - med store roller til alle.
Velegnet til gymnasier, efterskoler, dramaskoler etc.


En kniv i ryggen
Alder : 16+ / 13-15
Medvirkende : 13 - 16
Varighed : 60 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 2
Antal bøger : 17
Herrer : 2
Damer : 12

Pris


Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk