Tors rejse til Udgård

Eventyr af Thomas K. Erbs.

Som titlen fortæller, befinder vi os i den nordiske mytologi og oplever i børnehøjde Tors legendariske rejse til jætterne i Udgård.
Da der skal være hovedrengøring i Tors hjem Bilskirner, ser aseguden snart sit snit til at snige udenom. Og det forstår man, for der er 540 rum i gudens hjem.
Skønt Tors kone Sif ikke er meget for det, får Tor slutteligt lov til at tage på udflugt med legekammeraten Loke. Og så er eventyret i gang.
Ud over Tor, Sif og Loke møder vi menneskebørnene Tjalfe og Røskva, vi møder Heimdal, kæmpen Skrymer, jættekongen Udgårdsloke og en masse sjove jætter. Hurtigt går det hedt for sig for tordenguden, og selvtilliden bliver snart sat på prøve, idet Tors mægtige kræfter gang på gang synes at komme til kort. Til stor morskab for jætterne bliver aserne udsat for det ene beskidte kneb efter det andet i Udgårdslokes store gildesal, og Tor er helt ødelagt, da han dagen efter forlader Udgårdslokes borg. Slutteligt afslører jættekongen dog, hvilken usigelig styrke guden Tor er i besiddelse af. Og sådan er det: Meget stærkt beskriver historien lidt bagvendt tordengudens kolossale kræfter. Der er tale om et stykke dansk kulturarv, der selv i dag har stor betydning – ikke mindst som et forlæg til nutidens populære fantasy-genre.

Tors rejse til Udgård
Alder : 7-9 / 10-12
Medvirkende : 25
Akter : 1
Varighed : 40 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 2
Antal bøger : 25

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk