Historien om familien Dannermark bliver fortalt i fem scener, som dækker årene 1968, 1980, 1992, 2004 og 2016. Hvert år bliver indledt med en prolog af Vera, som har til opgave at få handlingen til at hænge sammen. Vi møder et mægtigt persongalleri af familiemedlemmer, venner, bekendte og andet godtfolk, som alle spiller deres lille rolle i historien om en familie, som lever i et lille land i en stor verden.