Heksebryg

Musical af Leif Svorin.

Stykket tager udgangspunkt i den historiske person Hans Christensen Sthen, som var præst i Helsingør omkring 1600-tallet. Han fik 16 børn, hvoraf de 8 døde. På den tid døde mange børn af sygdom og epidemier, og vores handling begynder ved H.C. Sthens 9. barns sygeleje.
En klog kone tilkaldes for at hjælpe Sthens syge datter, men hun bliver anklaget for hekseri af byens provst, og den stakkels kone bliver dømt til at brændes på bålet. Hendes datter og nogle af byens børn vil hjælpe hende, men ved ikke hvordan.
En omrejsende gøgler-trup kommer til byen og optræder med deres kunster. Truppens børn og byens børn mødes, og efter at have set hinanden lidt an, beslutter de fremmede gøglerbørn sig for at hjælpe bybørnene og den kloge kone. Til dette får de brug for alle deres akrobatiske evner.
Den mere spøjse del af udviklingen står byens uheldige tyveknægt for, og hans specielle kunnen kommer også til nytte.
Musicalen indeholder de til alle tider aktuelle emner om manipulation, bagtaleri, medløberi, men også venskab, sammenhold, forhold til fremmede og desuden overtro og gøgl. 9 sange.

Lyt til musikken Lyt til musikken

Heksebryg
Alder : 10-12 / 13-15
Varighed : 70 min.
Musik : Musical
Dekorationer : 3
Antal bøger : 35
Noder : Ja

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Musical
CD
Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk