Tidsmaskinen

Skolekomedie af Jytte Agnethe Hansen.

Per og Mads bor tæt ved professor Tribaldi, som de ofte besøger for at finde reservedele til deres sæbekassebil. Professoren har netop konstrueret en tidsmaskine - og selvom drengene har fået strenge instrukser på ikke at pille ved den, kan de alligevel ikke holde fingrene væk. Og nu kommer de på en lang rejse: Først kommer de til vikingetiden, hvor de møder Thor og Loke, som netop skal til at dyste om, hvem der er stærkest. Da de prøver at komme hjem igen, ender de på et sørøverskib. Kaptajnen tror, de vil prøve at stjæle skibets last af gulddukater, og drengene bliver dømt til at gå planken ud. De bliver reddet i sidste øjeblik og skynder sig ind i tidsmaskinen. Denne gang ender de i en sigøjnerlejr i 1935. De tager videre til en indianerstamme, hvor de bliver anklaget for hestetyveri og bundet til totempælen. Det ser sort ud, men da lejren pludselig bliver angrebet af fjenden, er høvdingens datter hurtig og løser drengenes bånd. De lander nu på Mars.
Marsboerne er flinke og vil gerne hjælpe børnene hjem på Jorden igen. Det bliver ganske vist svært for børnene at forklare deres forældre, men alt ender selvfølgelig godt.
En sjov og spændende komedie med udfordringer for børnene i 3.-4. klasse. Der er gode dekorations- og kostumeopgaver, ligesom der er muligheder for at eksperimentere med lys og lyd.

Tidsmaskinen
Alder : 10-12
Medvirkende : 15 - 25
Varighed : 45 min.
Musik : Lidt
Dekorationer : 3
Antal bøger : 20

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Sang
Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk