For fulde sejl

Crazy-komedie af Pernille Ayoe Lindberg og Henning Lindberg.

Vi ligger ved kaj med sørøverskibet “Sælen” i en ubestemt historisk tidsalder. Ombord herser mor Vera med sørøverne, heriblandt hendes egen søn, kaptajnen. Vores sørøvere er hverken særligt kloge eller specielt modige. Det gør dem til et let offer for forretningsmanden Bjarne Luskh, der lokker dem til at kidnappe købmandens naive datter for en pose guld.
Kidnapningen går med offerets gode vilje næsten efter planen - pigebarnet synes nemlig, det er vældigt interessant sådan at være gidsel. Men sørøverne er blevet taget ved næsen - posen med guld indeholder kun sten - og mor Vera må hjælpe de stakkels sørøvere med at befri gidslet igen.
I tredje forsøg lykkes det at narre Bjarne - og befri købmandens datter, som straks forelsker sig i den “modige” kaptajn.
Og Bjarne Luskh og hans assistent får deres velfortjente straf som opvaskere og kartoffelskrællere ombord på “Sælen”.
Henning Lindberg er kendt for sine hurtige, skægge replikker og den gode timing. Stykket her er ingen undtagelse - der skal nok blive grinet igennem. Velegnet til opførelse for hele skolen.

For fulde sejl
Alder : 10-12
Medvirkende : 8 - 12
Varighed : 60 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 15

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk