Handlingen følger stort set Carit Etlars velkendte fortælling, dog har forfatteren bredt persongalleriet ud, så der også er mange gode pigeroller. Der er masser af tapperhed, mod, humor og kærlighed i stykket, hvor vi jo møder danske helte, svenske skurke samt smukke og gæve piger og fine damer. Stykket slutter med, at danskerne sejrer, og Svend Gønge får sin Julie Parsberg. Sproget er nutidigt, mundret med korte replikker. Musicalen indeholder 9 rytmiske sange.
Et godt stykke for et par musik- og teaterglade klasser.