Fortællingen om Pocahontas er gammel og kendt. Alligevel har den meget at sige os også i nutiden. Den smukke indianerprinsesse Pocahontas møder nogle engelske nybyggere og forelsker sig i en af dem. Hun er stærkt medvirkende til, at krigeriske hensigter vendes til fredelig sameksistens og til forståelsen af, at forskellige kulturer kan bringe hinanden meget. Hun gifter sig med en af englænderne og inviteres til kongens hof. Hun har det menneskelige overskud og den tolerance, der er nødvendig i en fjendtlig verden. Hun dør i England, men har efterladt sig mindet om et varmt menneske. En stor forestilling til både den lille og den lidt større scene - eller som friluftsforestilling.