Smukke Sally (enakt)

Musical af Gunnar Geertsen.

"Smukke Sally" er den originale musical, som lå til grund for biograffilmen "Bølle-Bob og Smukke Sally". Men filmen blev en blanding af de to teaterstykker "Bølle-Bob" og "Smukke Sally", hvor den oprindelige historie om Sallys stjernedrømme næsten forsvandt til fordel for Bølle-Bobs numre. Her er chancen for at opføre den ægte vare, hvor Smukke Sally er den både komiske og tragiske hovedperson, mens Bølle-Bob er en biperson. Hovedhistorien er den samme, hvor et TV-hold kommer til byen og fordrejer hovedet på Smukke Sally, som falder pladask for plattenslageren Brian von Hansens historier om at gøre hende til superstar. Sangene er de samme som i filmen, men Gunnar Geertsens oprindelige historie er helt anderledes vedkommende: sjov og satirisk, men også rørende i sine beskrivelser af de unges følelser. Samtidig er den en højaktuel og meget morsom kommentar til vores hysteriske dyrkelse af tv-mediet. Men først og fremmest er "Smukke Sally" en festlig forestilling med storslåede danseoptrin til de kendte sange, som både børnene og deres forældre elsker.
"Smukke Sally" findes i 2 udgaver. En lille udgave til 5.-6. klassetrin på ca. 60-70 min. og en større og mere krævende opsætning, der egner sig til dramahold og amatørscener, ca. 90 min.
Se mere om Bølle-Bob, Smukke Sally og alle de andre på www.bbob.dk. Her kan du også findes tips til sceneopsætning.

Lyt til musikken Lyt til musikken

Smukke Sally (enakt)
Alder : 13-15 / 10-12
Medvirkende : 15 - 25
Akter : 2
Varighed : 60 min.
Musik : Musical
Dekorationer : 1
Antal bøger : 20
Noder : Ja

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 650 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Musical
CD
Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk