Mariann og hendes familie skal flytte til en ny by, da hendes far får en stor stilling dér. Mariann bliver meget ked af det, da hun skal opgive sine venner; men naturligvis må hun flytte med familien. ”Du får nye kammerater i den nye skole”, siger moderen til hende. Og dét gør Mariann. Men en type kammerater, som forældrene helst havde undværet. Mariann forelsker sig i klassekammeraten Uffe, og han bringer hende med ind i et miljø med stofmisbrug. I begyndelsen er Mariann afvisende over for stofferne, men det varer ikke længe, før hun selv sidder i problemerne. Ingen i hendes nærmeste omgangskreds formår at få hende til at holde op – og naturligvis går det galt. Rigtig galt. Stykket er blandt andet bygget op omkring Marianns dagbogsnotater – og i små tilbageblik følger man Marianns nedtur. Et alvorligt stykke om et alvorligt emne. Men der gives dog plads til humoren – uden at det virker konstrueret og påklistret. Stykket vil egne sig fortrinligt til klasser, som har arbejdet eller skal til at arbejde med stofproblematikken, og det er et vægtigt indlæg i debatten om fri hash, alkohol og unge o.lign.
Lyt til musikken