Medicus

Farce af Jesper Haller.

Effektivt skal det være i sundhedsvæsenet. Men kan robotter virkelig erstatte læger og sygeplejersker? Det mener den ambitiøse overlæge Birgitta Kold, som har udviklet behandlerrobotten Medicus. Robotten er endnu på forsøgsstadiet, men har allerede bragt hende i favoritposition til stillingen som chef for Sundhedsstyrelsen.
Den store dag er kommet, hvor sundhedsministeren og pressen skal besøge Birgitta Kolds mave-tarmafdeling for at se Medicus i aktion. Overlægen er sejrssikker, men har glemt, at patienter er andet end deres sygdom, og personale andet end dets opgaver. Afdelingen er kort sagt fuld af levende mennesker, der går op i kærlighed, sex, druk, tryghed og drømme om et bedre liv.
Præsentationsdagen kommer derfor ikke til at forløbe helt som forventet. Konfrontationen mellem maskinel effektivitet og rodet, ustyrlig menneskelighed bliver vild og grotesk.

Medicus
Alder : Voksne
Akter : 2
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 15
Herrer : 4
Damer : 8

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk