Arne og Ullas bryllup

Farce af Erik Hansen.

Man behøver vel ikke at vide alt om hinanden for at blive gift! Stykkets handling udspringer af de fortielser og hemmeligheder, der kommer for dagen, da Ulla beslutter sig for at få et barn med Arnes gode ven Torben. Hun lever i den vildfarelse, at Arne er steril. I realiteten er han dog så helt igennem fertil, at han i flere år har hjulpet barnløse par ved at donere sin overskudsproduktion til klinikken ”Ej blot til lyst”.
Den ene forvikling afløser den anden og truer harmonien i de skrøbelige forhold. Og først tre og et halvt barn og en gedebuk senere ender alt endelig i fryd og gammen, da en del af sandheden kommer frem.
Stykket er bygget op som et klassisk dilettantstykke, men humoren er grovkornet og direkte, og de emner, der tages op, er ikke typiske for en traditionel dilettantforestilling.
Stykket henvender sig hverken til børn eller bornerte sjæle, men vil til gengæld med garanti tage kegler hos alle, der sætter pris en fræk og uhøjtidelig action-komedie.

Arne og Ullas bryllup
Alder : Voksne
Akter : 2
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 2
Antal bøger : 10
Herrer : 3
Damer : 4

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk