Afholdshotellet

Farce af Erik Hansen.

Den tilsyneladende meget naive ejer af Agerskov Vig Afholdshotel, Gotfred, får besøg af Laurits Lurendrejer, der er en dreven og snu forretningsmand fra hovedstaden. Han har læst om Gotfreds formue og forsøger at få denne til at investere i en genial nyudviklet maskine, som han hævder kan tiltrække alt lige fra fisk til damer. For at overbevise Gotfred om maskinens enestående evner har Laurits i al hemmelighed sørget for, at hans medsammensvorne, den prostituerede Sensuella, bliver indlogeret på hotellet samtidig med sit eget besøg.
Da Laurits afprøver maskinen for Gotfred, resulterer det i, at Sensuella tilsyneladende omgående bliver uhjælpeligt draget af Gotfreds dyriske tiltrækning.
Gotfreds gamle tante, Sofie, aner uråd, og hun forsøger i samarbejde med Von Osten og Sylvia fra den lokale avis at forhindre Gotfred i at gå i fælden. Dette lykkes dog langtfra, og det ligner, at Gotfred sætter hele sin formue til, da han indgår en skriftlig købsaftale med Laurits Lurendrejer.
Det skal dog vise sig, at Agerskov Vig Afholdshotel ikke er helt, hvad det giver sig ud for at være. Man har på hotellet opdyrket en helt speciel forretnings-niche, der gør Gotfred uafhængig af de penge, som han tjener på ”at lade være med” at sælge spiritus!
Stykket er frækt, overraskende og nutidigt. Der er lagt vægt på at gøre alle karakterer unikke, så alle aktører får muligheden for at vise deres fulde potentiale.

Afholdshotellet
Alder : Voksne
Akter : 2
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 10
Herrer : 3
Damer : 4

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk