Alko-Holger rydder baren

Farce af Erik Hansen.

Emma driver en lille, lukningstruet bar i den belastede del af København. Den fungerer som et slags åndehul for stamgæsterne Alko-Holger og Baronen. Baren er samtidig en slags varmestue for den gravide glædespige Lullu, der tyranniseres voldsomt af sin alfons.
Ved et uheld kommer Emma til at slå en af de potentielle købere til baren ihjel. Hun skjuler af frygt for konsekvenserne liget, men opdages desværre af Lullus alfons, der straks ser en lejlighed til at afpresse hende. Han afgår desværre selv ved døden, da Alko-Holger resolut afliver ham med en kampteknik, ingen nogensinde har set før.
De to afdøde eftersøges af den lidt nervøse og svagtseende betjent Sofus Larsen, der i sin ophidselse ender med at få et hjerteslag, så også han afgår ved døden.
Tre lig er lidt rigeligt at arkivere under tilfældigheder. Der må derfor handles kreativt.
Alko-Holger og Baronen tvinges til at træde i karakter for at få reddet trådene ud og sikre barens fortsatte eksistens.
Stykket er om ikke forbudt for børn så i hvert fald ikke for sarte sjæle. Sproget er bramfrit og emnerne, der tages op, ikke altid lige stuerene.

Alko-Holger rydder baren
Alder : Voksne
Akter : 3
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 12
Herrer : 4
Damer : 5

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk