Årets revy

Farce af Anne Brodin.

Sangen om borgmesteren, der har dummet sig, om forsamlingshusets nye tag eller om sladderen, der går lystigt i Brugsen, er I selv bedst til at skrive. Men de gode monologer og sketcher om det, der er fælles, kan I nu få.
ÅRETS REVY har det hele, fra veninderne, der kappes om at få deres personlige nederlag omtalt i medierne, til Kajs Krambod, hvor man kan købe både en halv vind og en snæver vending.
Der er numre om kiksede TV-optagelser og om offentlige kontorer, hvor de bare gør det, de er ansat til - for det er jo ikke dem, der laver lovene. Og vi møder den nye, kvindelige forsvarschef, der vil indføre fair trade i hæren, forskeren der har gen-manipuleret sig frem til en usynlig hund, damen med Gucci-tasken, der selv har lagt en lagkage sammen til lille Bimmers fødselsdag i naturbørnehaven Gurli Grøn, og de to hulemænd, der laver hemmelig aflytning og krypterer runer.
Hvis I selv skriver lokalstoffet og blander dem med de numre fra ÅRETS REVY, der passer til jeres skuespillere/sangere, kan I lave en virkelig god lokalrevy.

Årets revy
Alder : Voksne
Varighed : 60 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 12
Herrer : 3
Damer : 3

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk