Radio helt til rotterne

Farce af Knud Erik Meyer Ibsen.

Den lille lokalradio ”GFØ 102,2” synger på sidste vers. De glade amatører er ikke længere glade - kun amatører - men med stjernenykkerne i behold.
Nu står den konkurrerende radiostation klar til at overtage stationen og lukke frekvensen.
Det får GFØ’s leder, Crooner-Kaj, til at iværksætte en redningsplan under mottoet: ”Guf For Øregangen 102,2 - den er go’!”
Der er ikke råd til at betale KODA, så nu skal der snakkes i stedet for at spille musik.
Countrydronningen Yeeha-Jytte må meget mod sin vilje forlade mikrofonen og selv sætte sig bag knapperne, så postbuddet Titter kan få sin debut i æteren med programmet ”Hvad skriver de om?” - et program, der giver et sjældent indblik i bysladderen.
Landbetjenten P.S. kommer i studiet og læser døgnrapporten og giver seneste meldinger på trafikken. Det skaber blot mere kaos på landevejene, da han samtidig skal varetage radioquizzen ”Find 5 fejl og få 4 flødeboller + 2”, hvor der takket være hans manglende overblik altid viser sig at være flere fejl.
Da frisøren Gunhild samtidig melder sig på banen som Titters hjælper i det store sladderprogram, er Crooner-Kaj efterhånden på sammenbruddets rand, og Yeeha-Jytte øjner muligheden for et comeback. Men det viser sig, at lytterne strømmer til - og alt tegner lyst for den lille station.
Der kan downloades jingles for de forskellige programmer - ligesom der er mulighed for at indlægge helt egne, lokale reklameblokke.

Radio helt til rotterne
Alder : Voksne
Akter : 2
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 11
Herrer : 4
Damer : 4

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 660 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk