Hjælp! Hun flipper

Lystspil af Marianne Hesselholt.

1970’ernes frigørelsesvinde blæser ind over landet og rammer også pæne, danske familier, hvor der pustes liv i en triviel og lidt stivnet hverdag.
Vi kigger ind i familien Jensens dagligstue, og der ser ikke ud til at være sket de store forandringer her. Man har ganske vist fået flere penge mellem hænderne, og en vis velstand afspejler sig i indretningen. Og man har fået råd til charterrejser og rødvin, men ellers synes livet at gå sin vante gang med en flittig, udearbejdende far og en sød, hjemmegående mor. Men man opdager hurtigt, at noget nyt står på spring. Flower power- og rødstrømpebevægelse spirer overalt, og også her i huset har den vundet indpas, viser det sig. Nu skal der ske noget. Det synes i al fald fru Jensen. Hun er imidlertid ikke helt enig med sin mand, og det er ikke, fordi der er noget særligt i vejen med ham. Frank ligner såmænd de fleste andre i tiden: han er et pligtopfyldende skaffedyr, der passer det, han skal, og Marie mangler ingenting. Og dog, noget mangler hun alligevel, synes hun. Og en dag sker der en radikal forandring. Som en moderne Nora tager hun sagen i sin egen hånd, men i modsætning til sin forgænger går hun ikke. Hun smider manden ud.
Det pæne dukkehjem slår revner, og i stykket følger vi Marie på hendes vej ud i det frie liv. Der sker dog et og andet, hun ikke lige havde regnet med.

Hjælp! Hun flipper
Alder : Voksne
Akter : 2
Varighed : 70 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 11
Herrer : 4
Damer : 4

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk