Kampen om Den kolde hane

Farce af Knud Erik Meyer Ibsen.

Efter den tredje sure smiley i træk ser Ebba sig nødsaget til at skille sig af med sin kombinerede bodega og grillsnask ”Den Kolde Hane.” Det er til stor lettelse for stamgæsterne, der dagligt har lagt øre til grovheder og uforskammetheder fra den tvære, cerutrygende ejer – og da postbuddet Bertha melder sig som køber under mottoet ”Nu smider jeg konvolutterne og smører dem et par flade,” er alle glade. Næsten da… For Ebba øjner muligheden for at score kassen ved salg til rigmandssønnen Dennis, der vil lave stedet om til det trendy brasserie ”Le Coque” og hurtigst muligt skille sig af med de utålelige stamgæster.
Titter sætter en redningsplan i sving og mobiliserer alle kræfter: ”Admiralen,” der går bersærk blot han hører ordet vand, bliver indskrevet som myndighedsperson fra ”De Kommunale Værker”, og snart bliver helvede hedt for ”Le Coque.”
For længst glemte servitutter og paragraffer hentes frem, og et sandt mylder af bureaukrater dukker op – desværre også en rigtig én af slagsen… Det bliver et sandt virvar af forviklinger og dødstrusler i kampen om ”Den Kolde Hane”.

Kampen om Den kolde hane
Alder : Voksne
Akter : 2
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 11
Herrer : 4
Damer : 4

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 660 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk