Tag det som en mand

Farce af Henning Lindberg.

Kniber det lidt med at finde mandlige skuespillere, er stykket her måske en idé. Søren Berg bor i en lejlighed, og han får besøg af naboen, teologistuderende Iris, der er syg (forkølet) - dødssyg, mener hun og lægger sig mageligt til rette på hans sofa. Centralvarmen er gået i stykker i hendes egen lejlighed, så hun er ikke nem at få ud, men da der både dukker hans forhenværende og hans nuværende pige op foruden hans faster, kan man nok forstå, det går livligt til. Da han tilmed har sat lejligheden til salg, kommer der også to damer for at se på den - en fotomodel og en punker. Det er farce i ordets bedste betydning. Der er fart over feltet, når han skiftevis må skubbe en pige ud på toilettet, køkkenet og soveværelset - og naboen er ikke til at genne ud. Alt ender dog godt, og hvem går af med sejren?

Tag det som en mand
Alder : Voksne
Akter : 3
Varighed : 120 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 10
Herrer : 1
Damer : 6

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk