Hagbard og Signe

Friluftsspil af Anne og Erik Brodin. Komponist:Niels Riis- Vestergaard.

Ravnene flokkes i Odins lund.
Dagen er gået på hæld.
Nu skal I høre fra skjaldens mund
en sang, der kan flække et fjeld.
For Signe var sød, og Hagbard var stærk,
og alle undte dem vel.
Men før du kunne vende en særk,
var begge på vej til Hel.
Sådan indleder skjalden, Rune, den store friluftsforestilling, der bygger på Hagbard og Signes ulykkelige kærlighed (en slags Danmarks Romeo og Julie).
Vi er i vikingetiden. Hagbard og Signe ser hinanden første gang på det store marked i Hedeby. Alt tegner godt, familierne mødes igen til høstfest hos Signes slægt på Als og taler hyggeligt om sulemad og medgift.
Men da Hagbardslægten sender en gave til Signes far, sker der en frygtelig ulykke, og forlovelsen hæves.
Hagbard forklæder sig som skjoldmø og besøger sin elskede. Der tages godt imod ham, og den fremmede kvinde overnatter i jomfruburet. En af ternerne sladrer, og Hagbard bliver ført til galgen.
Hagbard vil gerne se, hvordan han vil tage sig ud deroppe, så man hejser hans kappe op, og da Signe ser det, sætter hun ild til jomfruburet.
Omkring de to elskende er der mange farverige personer og sidehandlinger.


Hagbard og Signe
Alder : Voksne / 16+
Medvirkende : 20 - 50
Varighed : 120 min.
Musik : Musical
Dekorationer : 1
Antal bøger : 30
Noder : Ja

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Musical
Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk