Til julebal i Nasseland

Julekomedie af Knud Erik Meyer Ibsen.

Det tegner til at blive den sorteste jul i Kaj og Gerda Poulsens liv. Datteren Susanne kommer ikke hjem - fordi Kaj og Gerda har forulempet deres svigersøn på det groveste - og nu må de sidde helt, helt alene.
Men det ringer på døren, og begge springer op af stolene med åbne arme. Det viser sig blot at være to forfrosne, forældreløse børn, Yrsa og Helmer. Kajs hjerte løber imidlertid af med ham, og de inviteres ind...
Det viser sig hurtigt, at de alligevel ikke er så frygteligt forældreløse, for dørklokken ringer, og Sonja og Verner - børnenes forældre - dukker op. Deres bil er kørt i stykker, så hvis de lige må låne telefonen... Den er tilfældigvis også gået i stykker, og de får lov til at blive, indtil den er i orden.
Igen ringer det på døren. Denne gang en mand og hans gamle mor, der er faldet på det glatte fortov, så hvis Kaj ikke ønsker at få en sag på halsen, var det måske en ide, at de lige fik lov til at komme ind... Hvad Kaj ikke ved er, at denne mand er en vis Onkel Hardy, en småkriminel bror til Verner, der er stukket af fra fængslet.
Tingene er dog ikke så tilfældige - faktisk er det igen et af Onkel Hardys veltilrettelagte tricks, denne gang med henblik på at score en jul på nas.
Kajs julehumør fortager sig hurtigt, da hans sjældne kinesiske bjergfyr bruges til juletræ, da Yrsa spilder sovs ned i TV’et, og ikke mindst da han får en nabostrid på halsen, fordi Onkel Hardy har øjnet en julemiddag i nabokonens 8 år gamle kælehøne.
Tilfældet vil selvfølgelig, at Yrsa og Helmer taler over sig, og alle bliver sat på gaden øjeblikkeligt. Men det ringer selvfølgelig på døren igen...
En komedie for hele familien med spænding, latter - og ikke mindst JUL!

Til julebal i Nasseland
Alder : Voksne
Akter : 1
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 18
Herrer : 8
Damer : 7
Noder : Ja

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk