Når vi kvinder først ta'r fat

Lystspil af Svend Borg.

Ingolf Munk er ejer af ”Strandbygård”, men han sidder hårdt i det, og hans far, der bor på gården, er ikke til at vriste penge af. Han er sygeligt fornæret, så Ingolfs kone, Doris, beslutter at oprette en bondegårdspension. Det går ganske udmærket, og forskellige mennesker mødes. Bl.a. dukker en dame op, Inge Frydenbjerg. Denne dame forstår at ”snøre” alle mandfolkene, og Ingolfs far, Albert Munk, går ikke fri. Han bliver endda så overstadig, at han frier til hende, og hun siger ja tak, men på visse betingelser. Albert vil nu gerne købe gården tilbage, men til en lavere pris. Det er muligt, Ingolf var gået med til det for at slippe ud af klemmen, men han har overladt styret til Doris, og hun er ikke sådan at ”bide skeer” med. Albert må byde højt, og samtidig må han give denne Inge Frydensberg penge til nye møbler. Hun får en bankbog. Senere dukker politiet op, for bemeldte Inge Frydenberg er eftersøgt for bedrageri, men fuglen er fløjet. En gæst, der er guldsmed, er blevet ikke så få smykker fattigere, og Albert ser ikke noget til sine penge, da hun har nået at hæve dem... faktisk har indtil flere mandfolk penge i klemme.

Når vi kvinder først ta'r fat
Alder : Voksne
Akter : 4
Varighed : 120 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 2
Antal bøger : 12
Herrer : 5
Damer : 5

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk