Haralds køer

Farce af Ole Caspersen.

Vi befinder os på landet. Hans og Hilda er bekymrede for deres ugifte søn, Harald, som de mener trænger til en kone – for han er begyndt at snakke med køerne. Derfor har Hilda indrykket en annonce under ”personlige” i den lokale sprøjte. Annoncen bliver besvaret af Rigmor fra nabobyen, som har forstand på både husholdning og dyr, men måske ikke ligefrem er det store nummer hos herrerne. For at Harald ikke skal fatte mistanke, hænger de et skilt op med ”værelse til leje” ved gården, så Rigmor ved en tilfældighed kan komme til at bo der.
Imidlertid sker det, at en enlig mor og hendes søn fra København kommer før Rigmor – og der opstår med det samme varme følelser mellem Harald og københavnerinden, Trine.
Hans og Hilda ankommer også til Haralds gård, og Hilda bliver meget forfærdet over at se sin søn i lag med Trine. Hun prøver derfor at jage Trine på porten, mens Rigmor bliver sendt i køkkenet for at lave Harald yndlingskage.
Mens damerne skændes, finder Hans og Trines dreng Jonas ud af, at de egentlig svinger meget godt sammen.
For Harald bliver det hele for meget, og han sender sine forældre hjem.
En måned senere er vi med til den lokale byfest, hvor der bliver snakket i krogene om Harald og hans to kvindfolk, hvoraf den ene bor på høloftet med sin dreng. Hilda krydser stadig fingre for, at Harald vil få øjnene op for Rigmors færdigheder, mens Hans hellere ser, han finder sammen med Trine… og ikke mindst Jonas. Harald dukker også op med begge damer, og nu får vi endelig en afklaring på tingene!
En rigtig forviklingskomedie med kærlighed og køer med rappe replikker.

Haralds køer
Alder : Voksne
Akter : 3
Varighed : 75 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 3
Antal bøger : 13
Herrer : 3
Damer : 5
Bipersoner : Ja

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 550 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk