Julemandens skat

Julemusical af Thomas Lykke Jensen.

Ellen er en lille pige, som er bange for, at der gemmer sig monstre i hendes skab. Hun har derfor svært ved at sove om natten, selvom hendes mor, Betzy, fortæller hende, at der ikke findes monstre. Ellen bliver opsøgt af en god fe, som giver hende en skæbnebog, som hun kan læse i. Bogen ændrer i skæbnen ud fra læserens fantasi, og det er nu Ellens opgave som udvalgt at læse i skæbnebogen og finde ud af, hvordan troldene i skoven er havnet der, hvor de er.
Troldene Grandis, Stjerna og Fimsen er tre søskende, som lever livet som rigtig teenage-trolde. De bruger hele natten på at lege og sover hele dagen væk. Men da vejret er begyndt at ændre sig i skoven, er troldene indkaldt til stormøde for at finde ud af, hvad der sker. De tre søskende får tiltusket sig opgaven at finde skovens dronning, Aurora, som i 100 år ikke har været til at finde. De tre trolde håber på, at opgaven med det samme kan skydes til jorden, og at de derfor bare kan gå hjem og sove. Men skæbnen vil noget andet. Det lykkes nemlig troldene at finde Aurora, og pludselig står de i en situation, hvor de bliver nødt til at finde ud af, hvor alle troldene kommer fra.
Samtidig er de to skurke, Dr. Grim og Ignis, i gang med store planer i skoven. De kan stadig huske, hvor troldene kommer fra og må nu tage voldsomme midler i brug for at undgå, at troldene begynder at huske. De hidkalder den frygtindgydende Umbra, skyggen fra et andet rige, som kommer til verden for at skabe ondskab. I mellemtiden er den lille pige Ellen blevet så opslugt af skæbnebogen, at hun dårligt kan genkende sin mor. Derfor tager hendes mor bogen fra hende. Men da Ellen ikke længere læser i skæbnebogen, er skæbnen fri, og der kan ske forfærdelige ting, indtil hun igen får fat i bogen.
Vil det lykkes de tre trolde og Ellen at forstå og tro på julen, så det igen kan blive jul?

Julemandens skat
Alder : 16+ / 13-15
Medvirkende : 21
Akter : 1
Varighed : 80 min.
Musik : Musical
Dekorationer : 3
Antal bøger : 25
Noder : Ja

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 700 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Musical
Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk