Danernes konge

Vikingespil af Michael Asmussen.

Den forældreløse Gorm er vokset op på Kongsgården sammen med sin fosterfader Leif, som er én af Kong Hardeknuds nærmeste betroede. Gorm er en uge ældre end sin bedste ven, Harald, som er den usympatiske og fordrukne Kong Hardeknuds eneste søn. Da Harald er ti år gammel, dør hans mor, dronningen, og Gorm forsøger at trøste sin ven. De blander blod og aftaler, at de altid skal passe på hinanden, lige meget hvad skæbnen måtte bringe. Nogle år senere bliver Danmark angrebet af sakserne, og Kong Hardeknud bliver dræbt, og Harald, der nu er den retmæssige konge, bliver taget til fange på Kongsgården.
Gorm når at flygte og forsøger nu at samle folket, så de sammen kan overmande sakserne og befri Harald. Men folket er ikke sådan at overtale, da Kong Hardeknud var en hård hersker, og da Haralds ry - med rette - er meget dårligt. Men Gorm har givet et løfte til sin blodsbroder og insisterer på at holde sin del af aftalen.
Dette er starten på en spændende og medrivende fortælling om Gorm, der forsøger at samle folket, om kærlighed, om magt, om det gode og det onde, om fædrelandsstolthed og ikke mindst om skæbnen, som for Gorm bliver den afgørende drivkraft…

Danernes konge
Alder : Voksne / 16+
Medvirkende : 30 - 60
Akter : 3
Varighed : 120 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 3
Antal bøger : 40

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk