Jul, kor og kærlighed

Jule-komedie af Hanne Lynge Jensen.

En rockstjerne og dennes lillesøster og backingsanger skal være med i tv-udfordringen: ”Julenisserne”, et kor udelukkende bestående af ældre juleglade personer.
Nissemor og nissefar kommer til studiet for at lave julegaver, men bliver antaget for at være deltagere til koret. For ikke at røbe deres identitet, spiller de med på misforståelsen. Deres børn når dog at gemme sig.
Nissefar og nissemor bliver imidlertid grebet af ideen og glemmer derfor alt om jul og gaver og nissebørn og giver den fuld gas med koret.
Nissebørnene (to store børn og et kuld efternølere, som er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning – derfor er der 3 af dem) prøver at gå i gang med gavefremstillingen. Men det er svært for dem, da det plejer at være nisseforældrene, der styrer slagets gang.
Tv-udsendelsen skal optages i et studie, som endnu ikke er helt færdigt. En tømrer og hans arbejdsdreng går stadig rundt og laver kulisser. Arbejdsdrengen håber på en lærerplads hos tømreren, men grundet finanskrisen ser det sort ud. Han har et godt øje til producerassistenten, og selv om han ikke er ret god til det med piger, prøver han at komme i kontakt med hende og vil gerne invitere hende ud på en date. Producerassistenten ser dog slet ikke til hans side. Hun har nemlig gang i en hot brevveksling over internettet med alle tiders fyr.
Producerassistenten har travlt. Hun dirigeres rundt via ordre i et headset. Hun er ret stresset og holder sig kun kørende pga. den poetiske fyr, hun har lært at kende over internettet.
Nissebørnenes problemer med at få julegavemaskinen til at køre optimalt er store. Men det bliver endnu værre, da en fagforeningskvinde får nys om børnenes arbejde. Hun har nemlig speciale i børnearbejde og foretager en civil anholdelse af børnene, da hun får bevis for, at de alle er under 13, og at det derfor er i strid med EU-direktiverne, at de arbejder.
Nu er gode råd dyre, for ingen laver gaver, og nissefar og nissemor har travlt med at være korstjerner på tv.

Jul, kor og kærlighed
Alder : 13-15 / 10-12
Medvirkende : 15 - 30
Akter : 3
Varighed : 50 min.
Musik : Lidt
Dekorationer : 1
Antal bøger : 20

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Sang
Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk