Cirkus for alle pengene

Børnekomedie af Pernille Ayoe Lindberg og Henning Lindberg.

Cirkus Carambi er kommet til byen for at opføre deres forestilling. Vi befinder os bag cirkusteltet, hvor artisterne venter på at komme ind i manegen. Direktricen Rosita er godt tilfreds. Cirkus Carambi har gennem sommeren tjent mange penge. Nu er tiden inde til at investere i nyt stort telt. Artisterne, linedanserne, klovnerne, tryllekunstneren, løvetæmmersken og cirkustjenerne vil også gerne have deres sommerløn.
Midt under forestillingen bliver cirkus Carambis pengekasse stjålet. Katastrofen er stor, for alle er mistænkt, og hvad med det nye telt? Den energiske lokale politibetjent fru Frandsen tager straks over. Hun opdager hurtigt, at to vagabonder har søgt arbejde i cirkus Carambi. Den ene er endda set med den tomme pengekasse i hånden. Begge bliver arresteret, og sat op på fru Frandsens cykel for at blive kørt ind til byens fængsel. Men så kommer cirkus Carambis løve Leo ind i billedet i en uventet rolle.
Alt ender godt. Cirkus Carambi får sit nye telt, og artisterne får deres løn.
I manuskriptet er der anvisninger på, hvordan forestillingen kan indgå i andre sammenhænge, end man normalt ser teaterforestillinger.

Cirkus for alle pengene
Alder : 10-12
Akter : 1
Varighed : 60 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 20
Herrer : 8
Damer : 8

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk