Sagnet om den gyldne kat

eventyr-spil af Anne Brodin.

Børnene samles om Gammelfar, der fortæller om Den Gyldne Kat, der bor på Drømmeborgen.
Den, der kan få katten til at spinde, får et ønske opfyldt.
Gammelmor siger, det er noget vrøvl. Der er ingen, der har set Den Gyldne Kat i over 100 år - og måske er Drømmeborgen for længst sunket i grus.
Men børnene beslutter at finde Drømmeborgen. De lister hjemmefra om natten. Vejen går gennem den mørke skov. De kommer til en bålplads, hvor hekse koger trylledrik.
Den ene heks skal giftes med en skovhugger, og hun vil gerne være smuk til sit bryllup. Heksene har selv noget lånt, noget blåt og noget brugt, men de mangler noget nyt. Det får de fra børnene, der bliver inviteret med til brylluppet.
Til afsked giver heksene dem et kort, der viser den hurtigste vej til Drømmeborgen. Børnene møder også Rødhætte, der er faret vild og er havnet i den forkerte historie.
Ved floden får de hjælp af nøkkerne, som lever i vandet. Nøkkerne advarer børnene imod bjergets trampetrolde, Big-Foots, der er så uhyggelige, at de knuser alle spejle for at slippe for at se på sig selv.
Da børnene kommer til Drømmeborgen, har trampetroldene stjålet Den Gyldne Kat, men det lykkes for børnene og Rødhætte at befri den - og da Big-Foot'erne indhenter dem, spinder katten omsider, så de kan ønske.
Der er 9 indlagte sange - og børnene kan selv lave koreografi til heksebrylluppet og nøkkernes dans.
Meget velegnet til an blandet gruppe af større og mindre børn.
Udstyret kan være enkelt, men I kan også lave stort show med mærkelige træer og bjerge - og fantastiske kostumer, rekvisitter og sminke.

Sagnet om den gyldne kat
Alder : 10-12
Medvirkende : 20 - 25
Varighed : 60 min.
Musik : Lidt
Dekorationer : 1
Antal bøger : 25
Noder : Ja

Pris

Lejepris : 600 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Sang
Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk