På egne ben

ungdoms-musical af Søren Vestergaard Nielsen.

“På egne ben” handler om en gruppe mennesker med det ene ben i barndommen og det andet på vej videre. De skændes, kysser, græder, drømmer og drikker præcis som alle de andre unge mennesker. Men lidt efter lidt begynder virkeligheden at rive de trygge mure omkring dem ned, og de bliver nødt til at bryde ud af fosterhinden og trække vejret selv.
Stykket er et ensemble-stykke og har derfor ikke kun én handling og én hovedperson. Det indeholder et væld af personer og handlingstråde, der spinder sig ind og ud mellem hinanden. Nogle bliver der spundet en ende på, andre hænger frit i luften, og en enkelt bliver klippet over. Stykkets musiknumre må man selv skaffe, og der opfordres til, at man lader eleverne selv foreslå det meste af musikken, så det bliver noget, de rent faktisk lytter til for tiden.
Mange af stykkets scener kan øves samtidig, fordi de fleste af karaktererne tilhører en klike, som de er sammen med på scenen det meste af tiden. Det vil sige, at det er muligt at sætte alle skuespillere i gang med at øve samtidig og så kalde dem ind til instruktion gruppe for gruppe, mens de resterende grupper arbejder selvstændigt. Udfordringen består i at sætte puslespillet med de mange scenebrikker sammen til sidst, så overgangen mellem scenerne kommer til at fungere.

Lyt til musikken Lyt til musikken

På egne ben
Alder : 13-15 / 16+
Medvirkende : 20 - 25
Varighed : 60 min.
Musik : Lidt
Antal bøger : 25

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Sang
CD
Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk