Elvira Madigan

Musical af Gunnar Geertsen.

Den tragiske historie om den danske cirkusprinsesse og den svenske greve er blevet kaldt “århundredets kærlighedshistorie”. Og rigtigt er det, at ingen Hollywood-forfatter kunne udtænke en bedre historie end disse autentiske begivenheder, som endte så tragisk på Tåsinge i 1889.
Det er historien om et umuligt kærlighedsforhold mellem en purung cirkusstjerne og en gift adelsmand. Begge deres familier gør, hvad de kan, for at forhindre forbindelsen, og til sidst flygter de to elskende. Han deserterer fra hæren og forlader kone, barn og den økonomiske sikkerhed, og hun giver afkald på berømmelse og en enestående karriere. Men da familierne afbryder enhver forbindelse med parret, ser de til sidst ikke anden mulighed end at gå i døden sammen.
I over 100 år har historien inspireret kunstnere - fra Holger Drachmann til Bo Wiederberg - men først da Gunnar Geertsen skrev sin udgave til Gellerupscenen i Århus, med ni sange i den velkendte Geertsen-stil, fik vi et teaterstykke på dansk over den dramatiske historie.
På trods af den sørgelige slutning er det en festlig og medrivende forestilling, som foregår i det farverige cirkusmiljø.
8 medvirkende + ensemble.

Lyt til musikken Lyt til musikken

Elvira Madigan
Alder : Voksne / 16+
Medvirkende : 8
Akter : 2
Varighed : 180 min.
Musik : Musical
Dekorationer : 1
Antal bøger : 20
Bipersoner : Ja

Pris

Lejepris : 1100 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 1500 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Musical
Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk