AXI - kaksi - kiksi - kom

børne-skuespil af Mogens Lorenzen.

En flok elever har for vane at kigge ind hos den rare cykelsmed på hjørnet, Cykel-Jens, efter skoletid. Cykel-Jens har været cykelrytter, men under en slutspurt væltede han og måtte have indopereret stålskinner i ryggen. Om aftenen sætter Cykel-Jens sig foran fjernsynet, men bliver pludselig hypnotiseret af reklamerne på skærmen. Da to af eleverne kigger forbi, bliver de kidnappet af Cykel-Jens, som stadig er under påvirkning af reklamen. Endnu to elever kidnappes, og det bliver to af deres kammerater, Hans og Trine, som løser gåden: De stålskinner, der sidder i Cykel-Jens, virker som antenne. Hans og Trine kontakter en TV-mand og køber en anti-fjernsyns-bølgenedbryder med negativ stabilisator og to ekstra forkromede krummeluredrejere, som sætter antennen ud af funktion - og de fire børn bliver løsladt.
Stykket rummer gode muligheder for at arbejde med lys og lyd som en del af spændingen og advarer på sin egen måde mod, hvad der sker, når mennesker blive styret af reklamer. Fantasifuldt, uden at være overdrevet.

AXI - kaksi - kiksi - kom
Alder : 10-12
Medvirkende : 16 - 18
Akter : 1
Varighed : 30 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 19

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk