Løjser

skole-komedie af Ida Ajspur.

To elever i 5. klasse har altid ønsket sig en hund, men deres forældre siger stædigt nej. Til deres fødselsdag kommer der en hilsen fra tante Amalie, som er en livlig tante. Først et brev, siden en pakke med en abe. Aben er kvik, og fuld af spilopper og galt går det, da de tager den med i skole - forklædt som en fætter fra Sydamerika. Lærerinden bryder sammen og skoleinspektøren sender hele klassen hjem før tiden. Det ender med, at skolemyndighederne tropper op i hjemmet for at tale alvorsord med familien. Det ser alvorligt ud, men da dukker tante Amalie pludselig op. Hun har købt en hund, men ved en fejl er en abe blevet sendt i stedet for. Men hun tager også de voksne i at lyve, for de har fortalt, at de aldrig har lavet gale streger i skolen! Helt dramatisk bliver det, da en fremmed forsøger at få fat i aben, for den er guld værd, men det bliver naturligvis også klaret. Og alt slutter godt med, at børnene får hund - ikke kun en, men en til hver. Og tante Amalie bliver forlovet for åbent tæppe. En sjov skolekomedie, hvor der hele tiden sker noget på scenen, og hvor udklædning - især af aben og hundene - kan blive et festligt indslag. Der er roller til både en og to klasser.

Løjser
Alder : 10-12 / 7-9
Medvirkende : 25
Varighed : 60 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 2
Antal bøger : 26

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk